Rasmus Paludan samler penge ind uden tilladelse

Rasmus Paludan startede “skattefri” indsamling på Facebook uden at have søgt om tilladelse hos Indsamlingsnævnet. Dermed risikerer han endnu en gang at løbe ind i problemer, blot få dage efter dommen for bl.a. racistisk propaganda på sociale medier.

Tekst og foto: Jens Work Kristensen

Han kalder sig advokat og politiker, og alligevel bryder han loven gang på gang.

Nu risikerer Rasmus Paludan igen at løbe ind i problemer, efter at han har startet en indsamling af penge uden at søge om tilladelse, sådan som
loven generelt kræver.

Paludan blev torsdag idømt fængselsstraf for bl.a. racistisk propaganda på sociale medier, og allerede dagen efter dommen begyndte han at samle penge ind via opslag på Facebook, sådan som Hovsa-Deling kunne fortælle fredag.

Men nu står det klart, at Paludan undlod at bede om tilladelse, inden han startede indsamlingen.

Det fremgår af oplysninger fra Indsamlingsnævnet, hvor Hovsa-Deling har bedt om aktindsigt på baggrund af Paludans egne opslag om indsamlingen på Facebook.

Spørgsmålet er nu, hvilke konsekvenser det får for Paludan, at hans indsamling er kommet skævt fra start.

Indsamlingsnævnets sekretariat kunne ikke udtale sig om Paludans indsamling til denne artikel, og derfor er det for tidligt at sige, om Paludan eventuelt bliver meldt til politiet og risikerer at blive straffet med bøde.

På Facebook har Paludan ikke lagt skjul på, at de indsamlede bidrag skal bruges til at dække udgifterne i forbindelse med den tabte straffesag, som Hovsa-Deling tidligere har skrevet om.

Paludan blev bl.a. dømt til at betale 30.000 kroner i erstatning for ærekrænkelse, og det fremstår som anledning til indsamlingen i hans opslag på Facebook.

I sit opslag på Facebook skriver Paludan også, at han ikke vil betale skat af de indsamlede midler. I den sammenhæng giver Paludan udtryk for, at han har fundet en løsning uden om Skat, men det kræver, at folk indbetaler deres bidrag som en personlig gave i anledning af Paludans “3 års jubilæum” som leder af Stram Kurs.

Over for Indsamlingsnævnet giver Paludan indtryk af, at indsamlingen slet ikke er en indsamling, idet han i en e-mail til nævnet oplyser, at han “har modtaget nogle gaver” i forbindelse med sit “3 års jubilæum”.

Det fremgår af den aktindsigt, som Hovsadeling.dk har fået i korrespondancen.

Hovsadeling.dk forsøger at få en kommentar fra Rasmus Paludan vedrørende de modstridende oplysninger om indsamlingen.

Del artiklen, smid et like og følg HovsaDeling.dk:

En mening om “Rasmus Paludan samler penge ind uden tilladelse

  • 02/07/2020 kl. 20:26
    Permalink

    Iøvrigt er sådanne “gaver” ikke skattefri. Man kan tidligst modtage skattefri gaver til sit 5-års jubilæum. Der er altså også tale om et forsøg på skatteunddragelse.

    Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *