Paludan dømt for racisme på YouTube endnu en gang

Østre Landsret har i dag idømt youtuber og partileder Rasmus Paludan betinget fængsel for racistisk propaganda på sociale medier.

Tekst og foto: Jens Work Kristensen

Han har gjort det til sit varemærke at tale grimt om andre på sociale medier, og ved folketingsvalget var han tæt på at blive valgt ind.

Men der er grænser for, hvad man kan tillade sig at sige om andre mennesker, og i dag blev Rasmus Paludan dømt for racistisk propaganda for anden gang på få måneder.

Først blev han dømt i byretten i Glostrup, og i dag blev han så også dømt i Østre Landsret.

HovsaDeling skrev om dommen i byretten i april, og i dag kom så afgørelsen i ankesagen i landsretten, som endte med at stadfæste byrådsdommen.

Stifteren af partiet Stram Kurs blev dømt for at udtale sig i racistiske vendinger om afrikanere i en video, som han delte på YouTube sidste år.

Sagen i landsretten i dag er blevet fulgt tæt – både i nyhedsmedier og sociale medier som her, hvor der bliver linket til live-dækningen på bt.dk.

Dommen lyder på 14 dages betinget fængsel, og dermed følger landsretten dommen i byretten.

HovsaDeling har skrevet en række artikler om Rasmus Paludan hadefulde adfærd på sociale medier, og dem kan du finde ved at søge på relevante emneord som “racisme” eller tags som “Rasmus Paludan”.

Hvis du liker eller deler dagens artikel, kan du hjælpe andre med at finde frem til HovsaDeling.dk.

Du kan også sikre dig, at du får flere nyheder om ulovlige delinger, krænkelser og andre bommerter på sociale medier ved at følge HovsaDeling.dk.

Del artiklen, smid et like og følg HovsaDeling.dk:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *