Se video: WikiLeaks’ grundlægger Julian Assange anholdt i London

Fil-deleren over alle fil-delere, Julian Assange, den kontroversielle stifter af WikiLeaks, blev i dag pågrebet og anholdt af politiet.

Af Jens Work Kristensen
Foto: Tayeb Mezahdia/Pixabay

Han er både berømt og berygtet for at dele hemmeligtstemplede dokumenter på nettet, og i dag blev han så anholdt af politiet i London.

Her bliver Julian Assange ført bort af politiet. Optrinnet blev filmet af det russiske nyhedsbureau Ruptly, og her bliver optagelsen delt på YouTube af The Guardian. Videoen var ikke tilgængelig på Ruptlys kanal på YouTube.

Julian Assange, stifteren af den anonyme fil-delingstjeneste WikiLeaks, har været i politiets søgelys i mange år.

Han er computerprogrammør, oprindeligt fra Australien, og han gjorde WikiLeaks verdenskendt tilbage i 2010, da fil-delingstjenesten begyndte at lække hemmeligtstemplede dokumenter i stort omfang.

Julian Assange havde opholdt sig på Ecuadors ambassade i London i 12 år. Nu har Ecuador imidlertid ophævet Julian Assanges asyl, og politiet kunne i dag anholde ham inde på ambassaden.

Ifølge The New York Times vil de amerikanske myndigheder slæbe Julian Assange i retten, fordi han har offentliggjort fortrolige dokumenter.

Det kom frem ved et uheld tilbage i november 2018.

Efter anholdelsen liveblogger den britiske avis The Guardian om reaktionerne, som spænder fra fuld opbakning til skarp kritik fra blandt andet WikiLeaks.

Del artiklen, smid et like og følg HovsaDeling.dk:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *