Hug til minister for kritik af selvmordsbrev på Instagram

Skarpt delte meninger om børneminister Pernille Rosenkrantz-Theils kritik af en kvindelig blogger, der skrev om sine selvmordstanker på sociale medier.

Af Jens Work Kristensen
Foto: Sasin Tipchai/Pixabay

Skal en minister blande sig, når en selvmordstruet fortæller om sit ønske om at dø på sociale medier?

Det er der delte meninger om blandt de mange, som har reageret på børneminister Pernille Rosenkrantz-Theil udmelding om, at hun vil stille brugere af sociale medier til ansvar for det indhold, som de deler på sociale medier.

Flere undrer sig over, at ministeren bruger en navngivet selvmordstruet persons handlinger som argument for at gribe ind over for bloggere.

I går skrev ministeren på Twitter, at hun vil arbejde for, at de presseetiske regler skal gælde for “indehavere af store SoMe-profiler, og indehaverne bør have redaktørlignende ansvar”, som allerede omtalt på HovsaDeling.dk.

Nogle sætter spørgsmålstegn ved, om en selvmordstruet ville tage hensyn til presseetiske regler, hvis der var tale om et decideret nødråb om hjælp. I den situation er ansvar det sidste, man tænker på, lyder argumentet.

Og der er andre, der finder det helt på sin plads at tage hul på debatten om ansvar på sociale medier.

Her er det Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen, der går ind i debatten om indholdet på de sociale medier, men ansvaret vil han placere hos de enkelte medieplatforme som Instagram og Facebook.

Pernille Rosenkrantz-Theil har haft travlt med at svare på nogle af de mange kommentarer, som hendes udmelding har udløst på sociale medier.

Og hun har blandt andet forsikret, at hun ikke havde til hensigt at straffe den selvmordstruede blogger, ligsom hun har ønsket god bedring.

Del artiklen, smid et like og følg HovsaDeling.dk:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *