Efterlysning hjalp politiet med at pågribe mistænkt Aldi-røver

Politiet siger tak til alle, der hjalp med at dele foto fra overvågningen i sag om røveri i Brøndby.

Af Jens Work Kristensen

Politiet har anholdt den formodede gerningsmand bag et røveri i en Aldi-butik i Brøndby.

Anholdelsen kommer, efter at politiet tirsdag offentliggjorde overvågningsbilleder af en mand, der kom løbende ud af butikken.

Røveriet skete helt tilbage i januar, men det var først, efter at politiet havde bedt offentligheden om hjælp, at det lykkedes at finde frem til den formodede gerningsmand.

På Twitter siger politiet nu tak til alle, der hjalp med at dele efterlysningen og overvågningsbillederne.

Ifm at vi i går efterlyste en røver fra Aldi i Brøndby, har vi i dag anholdt en mistænkt. Tak til alle der delte! 👍👮‍♀️#politidk— Vestegnens Politi (@VestegnsPoliti) 3. april 2019

Ifølge politiet var røveren bevæbnet med en kniv og truede en ekspedient til at udlevere kontanter.

Her kan du se, hvad HovsaDeling skrev om sagen tirsdag.

Den anholdte er efterfølgende blevet varetægtsfængslet i fire uger, mens politiet efterforsker sagen, oplyser anklagemyndigheden på Twitter.

Del artiklen, smid et like og følg HovsaDeling.dk:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *