Straffet med fængsel for at fornærme kongen på sociale medier

30-årig politisk aktivist idømt 50 års fængsel ved en domstol i Thailand for Facebook-opslag, som ifølge retten krænker landets kongefamilie.

Af Jens Work Kristensen
Foto: Pixabay

Det kan koste dyrt at forholde sig kritisk til kongefamilien eller monarkiet, hvis man vel at mærke deler sine holdninger med offentligheden og befinder sig i et land, hvor majestætsfornærmelse er strafbart.

Det må en 30-årig mand fra Thailand sande, efter at han er blevet idømt 50 års fængsel for at fornærme monarkiet med sine opslag på sociale medier.

Den 30-årige, som beskrives som politisk aktivist, er helt konkret blevet dømt for 25 opslag på Facebook.

Dommen er ifølge den amerikanske TV-station CNN den hidtil strengeste af sin art i Thailand, og så har den dømte endda fået rabat, fordi han angiveligt har samarbejdet med myndighederne under sagen, som blev afgjort ved en appeldomstol.

I 2021 blev en 65-årig kvinde idømt 43 års fængsel for majestætsfornærmelse, og det var ifølge CNN på grund af opslag på YouTube og Facebook.

Du kan læse mere om dommene og efterspillet i Thailand her på CNN’s hjemmeside.

Del artiklen, smid et like og følg HovsaDeling.dk:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *